Velkommen hos din tandlæge i Odder

Klinikken holder ferielukket i ugerne 31-32 og 33


Igennem mit 28-årige virke som tandlæge, har jeg opbygget en bred erfaring inden for alle typer af tandbehandling – også de mere komplicerede.

Jeg lægger særlig vægt på kvalitet, tillid og god service og sætter en ære i at levere et godt håndværk.

Jeg holder mig opdateret med viden og færdigheder omkring nye behandlingsmuligheder og vil altid grundigt informere dig, så vi sammen kan have en fair dialog omkring den optimale behandling for dig.

Jeg passer på dit smil

Jeg er en positiv, åben, ærlig og tillidsvækkende person og er i besiddelse af en god portion humoristisk sans.
Jeg har stor erfaring med afhjælpning af tandlægeangst og kan bl.a. tilbyde akupunktur under behandlingen.
Jeg ser frem til, sammen med mit håndplukkede og professionelle personale, også at kunne byde dig velkommen!

Bente Maarbjerg Canter
Tandlæge og klinikejer

Bente

Nyt-web-logo-canter-studset

Rosensgade 14
8300 Odder
Tel : 86 54 50 50
smil@tandlaegecanter.dk
Åbningstider:
8.00 – 17.00 mandag til torsdag
8.00 – 14.00 fredag

Bestiltid1-1

Værd at vide:

Adresseændring

Mange tror fejlagtigt, at vi automatisk får den nye adresse ved flytning, men det gør vi ikke.
Husk derfor straks at give os besked ved ændring af privatadresse, telefonnummer hjemme, mobil, eller på arbejdet, e-mail adresse, mm.
På denne måde hjælper du os, til at kunne servicere dig korrekt.

Afbud og udeblivelse

Ved Afbud: Er du forhindret i at møde til den aftalte tid, er det yderst vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt – og senest dagen før inden kl. 12.00 på telefon 86 54 50 50

Ved udeblivelse: Vi er i henhold til sygesikringsoverenskomsten, berettiget til at sende en regning ved udeblivelse uden afbud. Det gør vi i gentagne tilfælde, og beløbet afhænger af, hvor lang tid der var reserveret til dig. Husk på at vi kunne have hjulpet en anden.

Akupunktur

Vi anvender dagligt akupunktur her på klinikken

Her på klinikken har vi mange års erfaring i udøvelsen af akupunktur både som smertestillende redskab, afhjælpning af brækreflekser under tandbehandlingen, behandling af kæbe- og bihulebetændelse, men også ved afhjælpning af tandlægeskræk.
  • Akupunktur kan erstatte en bideskinne eller, i kombination, give bedre behandling af kæbeproblemer
  • Akupunktur har effekt ved behandling af smerter, herunder ansigts-, bi- samt kæbehule, hovedpine/migræne
  • Akupunktur har en god effekt på angst og stress
  • Akupunktur kan nedsætte forbruget af smertestillende medicin efter indgreb
  • Akupunktur kan nedsætte brækfornemmelser

Betalingspolitik

Ifølge overenskomsten med den offentlige sygesikring, skal patientandelen betales umiddelbart efter endt behandling.
Betaling kan foregå kontant eller med Dankort.
Ved større længerevarende behandlinger, vil betaling ske med á conto beløb, så indbetalingerne hele tiden følger den udførte behandling. Ofte indbetales et acontobeløb svarende til 50% af den samlede forventede regning ved indledning af behandlingen.
For behandling af akut tandpine ved 1. besøg bedes du medbringe 500,- kr.

Afdragsordninger kan undtagelsesvis aftales individuelt mod gebyr.
Restancer sendes til inkasso. Samtlige omkostninger betales af dig.

Handicap lift

Vi har adgang for kørestolsbrugere, dog ikke i egen kørestol, idet klinikken ligger på 1. sal og elevator ikke forefindes. Vi har dog en trappelift til fri afbenytning, hvis du kan forlade egen kørestol.

Trappeliften er naturligvis også en hjælp, hvis du er gangbesværet.

Hygiejne

Alle vore instrumenter og alle vores boremaskiner vaskes og steriliseres mellem hver behandling. Alt hvad vi bruger på klinikken er enten steriliseret eller fremstillet af engangs materialer. Denne meget vigtige procedure checkes dagligt og der foretages rutinemæssigt kontroller, som indsendes til Statens Serum Institut for godkendelse.

Vi er naturligvis tilmeldt overenskomsten med Sygesikringen, Sygeforsikringen Danmark.

Parkering

Der er gratis parkering i hele Odder.
Dels på de mange nærtliggende P-pladser – og også i vores baggård og lige uden for døren!

ppladser

Skriv til os:

Please wait...