BIDESKINNER – SLIP AF MED HOVEDPINE & TANDSLID
Lider du af hovedpine eller føler dig spændt i tyggemusklerne om morgenen, er det måske på grund af problemer med biddet.
Nogle skærer eksempelvis tænder i søvne, typisk i stressede perioder, helt uden at være bevidste om det. Det kan slide hårdt på tænderne og medføre et kraftigt tandslid, som på sigt skaber både kosmetiske og funktionelle problemer.
Et skævt bid eller uheldige tandkontakter kan også forstyrre biddet med hovedpine til følge. Samspillet mellem tænder, kæber, tyggemuskler og kæbeled er nøgleordet her: Hvor der er ubalance, kan det skabe store problemer.
Hovedpine og tyggesmerter kan fjernes, hvis årsagen bare findes.
Og hvis årsagen har med biddet at gøre, kan vi hjælpe.
I mange tilfælde kan en let beslibning af uheldige tandkontakter løse problemet, men ofte må der en individuelt tilpasset bideskinne til. Nogle gange bør der foretages en tandregulering, hvis problemerne skal løses.
En bideskinne anvendes om natten. Den virker ved at aflaste tygge- og kæbemusklerne og mindsker dermed sammenbiddet mellem tænderne. Den forhindrer oftest ikke at skære tænder, men den forhindrer yderligere slitage på tænderne og hjælper kæbemusklerne til at slappe af.
Tal med os. Vi ved, hvordan vi kan hjælpe dig!