TANDPROTESER – FÅ DIT FLOTTE SMIL TILBAGE

Prisen på proteser er meget forskellige alt afhængig af om det er helprotese, delprotese eller tandprotese med tryklås.

HVAD ER EN TANDPROTESE

En tandprotese er en aftagelig protese, som erstatter manglende tænder.

Der findes flere forskellige protesetyper: Helprotese, delprotese og tryklåsprotese

Mange bærer en hel- eller delprotese som følge af tandskader efter ulykker – eller blot generel dårlig tandtilstand. Tandproteser kan erstatte få, mange eller alle tænder og er en løsning, som for nogle mennesker fungerer rigtig godt.

Tal med os om de forskellige muligheder, så vi sammen kan finde løsningen til netop dit behov.

En unitor er en delprotese med stålstel, som erstatter de tænder, som er mistet. Den sidder ved hjælp af bøjler fast på de naturlige tænder, som er tilbage i munden. Den er således aftagelig, men sidder meget præcist og fast. Dette er en meget solid løsning, som har været brugt i mange år og stadig må betegnes som et rigtig godt valg.

HELPROTESE & DELPROTESE

En helprotese er når alle tænderne erstattes, og protesen ligger løst på gummerne. Nogle mennesker vænner sig hurtigt til den, mens andre skal have lidt længere tid. Mange oplever dog helproteser som et stort problem og det er idag muligt at lave en fastgjort protese ved hjælp af indsættelse af  implantater, som virker som en tryklås, så protesen “knappes på”. Således sikres en bedre tyggefunktion og ingen løs følelse. Det giver øget livskvalitet og socialt velvære.

En delprotese erstatter de tænder, som er mistet. Den sidder ved hjælp af bøjler fast på de naturlige tænder, som er tilbage i munden – oftest med et stålstel (kaldes en Unitor). Den er således aftagelig, men sidder meget præcist og fast. Dette er en meget solid løsning, som har været brugt i mange år og stadig må betegnes som et rigtig godt valg.

TANDPROTESE MED TRYKLÅS

En tryklås protese “knappes” fast i munden ved hjælp af et tryklås system, som fæstes til implantater eller brugbare egne rødder, som derved holdes på rette plads hele tiden. Tryklås protesen er den helproteseløsning, som giver den bedste følelse af egne tænder.

TANDPROTESE FØR OG EFTER

Når man får protese vil der i alle tilfælde skulle ske en tilvænning. Det er et fremmedlegeme, som man skal vænne sig til. Talen kan kortvarig forandres, men kommer hurtigt tilbage til normalen.

Med tiden ændres din mund. Gummerne svinder ind og tænderne på din protese kan også slides. Dette sker naturligt med alderen eller pga. vægttab eller almindelig slid, så protesen ikke passer ordentligt mere. Så kan tandprotesen gøre ondt at gå med, da den gnubber forkert på gummerne og tyggefunktionen forringes. Så skal protesen “underfores” for at få den rigtige pasform, protesetænderne skal måske udskiftes, eller måske der efter en årrække skal fremstilles helt nye proteser. Derfor er regelmæssige kontroller hos tandlægen eller tandtekniker vigtige.

tandlaege, bente canter, tandproteser
 
tandlaege, bente canter, tandproteser
 
tandlaege, bente canter, protese

VIL DU VIDE MERE?

Du er altid velkommen til at ringe til klinikken på:

Akut hjælp
Bestil tid
Find vej
Kontakt os