RODBEHANDLING

HVORFOR SKAL EN TAND RODBEHANDLES?

Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med et stort hul i en tand (caries) eller en revne (infraktion), der når helt ind til tandnerven. Nerven ligger inde i rodkanalen i midten af tanden. Når bakterier trænger for langt ind, giver det til sidst betændelse i tandens nerve. Hvis tanden har været udsat for et slag (traume), kan tandnerven også gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv. Dette kan opdages mange år senere ved smerter eller på røntgen.

HVAD ER RODBETÆNDELSE?

Rodbetændelse dannes oftest ved, at en tands nerve dør eller bliver betændt på grund af bakterieindtrængen – som følge af et stort hul/revne eller et slag på tanden. Det kan give kraftig tandpine, men kan også foregå helt uden symptomer. Affaldsstoffer fra den døde nerve siver ud i omgivelserne, og der kommer en knoglenedbrydning omkring rodspidsen.

HVAD ER EN RODBEHANDLING?

Ved en rodbehandling, fjernes den døde nerve inde i tanden og rodkanaler desinficeres,  hvilket kan tage flere behandlingsseancer. Efter endt desinficering bliver tanden fyldt med noget pasta og nogle små points.

Der kan i få tilfælde være smerter efter en rodbehandling, men det er oftest forbigående, og kan klares med et par smertestillende. I sjældne tilfælde skal man have penicillin.

Nogle tænder er fra naturens hånd skabt med komplekse nervekanaler og med noget, der minder om et floddelta ved rodspidsen. Her kan det – lige meget, hvor omhyggelig og god tandlægen er – være umuligt at standse betændelsen, som fortsat vil kunne ses på røntgenbilleder efterfølgende. Dette kaldes en rodspidsbetændelse – og kan oftest ikke mærkes.

Ved vedvarende betændelse ved en rodspids må der oftest et kirurgisk indgreb til. I dag er det i nogle tilfælde muligt at tage tanden ud, behandle roden og sætte den tilbage i kæben igen!

Ved en ubehandlet kronisk infektion, som en rodspidsbetændelse er, belastes immunforsvaret væsentligt (det er derfor, man ikke mærker den). Flere og flere læger er blevet opmærksomme på sammenhængen mellem netop denne kroniske infektion og mange andre sygdomme, bl.a. hjerte/kar-sygdomme, diabetes, gigtsygdomme, alzheimers m.m.

KONTAKT OS?

Ring til os i dag på 86 54 50 50 og bestil en tid.

Vi hører til i Odder, men har også hjulpet patienter med rodbehandling langvejsfra og selvfølgelig fra Beder, Malling, Samsø og omegn.

tandlaege, bente canter, rodbehandling
 
tandlaege, bente canter, rodbehandling

VIL DU VIDE MERE?

Du er altid velkommen til at ringe til klinikken på:

Akut hjælp
Book tid
Find vej
Kontakt os