GRATIS TANDLÆGE TIL DIG MELLEM 18-21 ÅR
Nu får du ifølge den nye finanslov 2022 mulighed for at få gratis tandlæge, hvis du er mellem 18 og 21 år.
Vær opmærksom på: hvis du er født i år 2003 eller før, bliver du IKKE omfattet af ordningen.
Mange unge stopper desværre med at gå til tandlæge, når de selv skal betale for behandlingen. Dette vil regeringen gerne afhjælpe ved at betale regningen. For selvfølgelig er det ikke gratis at besøge tandlægen, men du får det betalt.
Det er vigtigt, at din tandsundhed fortsætter ind i voksenlivet, så selv om du ikke er omfattet af ordningen, er det vigtigt for dig og din tandsundhed, at du fortsætter dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen.
Du kan se mere om den gradvise indfasning i skemaet eller læse nedenfor.
HVORNÅR BLIVER GRATIS TANDLÆGE MULIGT FOR DIG?
Kilde: Tandlægeforeningen
Ordningen træder i kraft fra 1. juli 2022 og her er det kun de 18-årige, der bliver omfattet. Hvis du er fyldt 18 år i perioden januar til juni 2022 bliver du først omfattet i juni 2022.
Altså:
- I 2022: de 18-årige
- I 2023: de 18 – 19-årige
- I 2024: de 18 – 20-årige
- I 2025: de 18 – 21-årige
Så først i 2025 er ordningen fuld indfaset.
Vær opmærksom på: Hvis du er født i år 2003 eller før bliver du IKKE omfattet af ordningen.
GRATIS TANDLÆGE ALLEREDE TIL DIG PÅ 16 ÅR
Vidste du, at du allerede som 16-årig har mulighed for gratis at vælge en privat tandlæge i stedet for børnetandplejen?
Det har i mange år været muligt, men desværre er det ikke mange unge eller forældre, der bliver oplyst herom.
Ved at vælge at skifte til en almindelig praksis i en tidlig alder, får du en glidende overgang fra børnetandplejen til en tryg og fast tilknytning til din tandlæge ind i voksenlivet. Og med den nye ordning er det regeringens mål, at du senest som 18-årig skal vælge en privat tandlæge.
HVORDAN FÅR DU GRATIS TANDLÆGE OG UNDGÅR STORE REGINGER I FREMTIDEN?
Indtil du er omfattet af den nye ordning er det vigtigt, at du fortsætter med dine regelmæssige besøg for at opretholde en sund tandstatus.
Flere unge dropper tandlægebesøgene, når de selv skal betale. Men det er ikke dig, vel? Du er mere fornuftig.
Det er dyrt (og dumt) at undlade de regelmæssige tandlægebesøg. Selv et lille problem, der tidligere er blevet holdt øje med, kan hurtigt udvikle sig til noget større, og væsentlig mere omfattende og dyrere behandling.
Så kom nu afsted i tide! Du kan gratis tilmelde dig klinikken ved at udfylde nedenstående formular. Så vil vi kontakte dig.
GRATIS TANDLÆGE UNDER 25 ÅR
Er du ung mellem 18-25 år har du mulighed for gratis tandlæge, da “Sygeforsikring Danmark” giver 100% tilskud til tandtjek, tandrensning og regelmæssige mellemrumsrøntgen.
Dog kun som aktivt medlem. Du skal i første omgang selv betale, men får 100% refunderet i løbet af få dage.
“Sygeforsikringen Danmark” yder ikke kun tilskud til tandlæge, men også en lang række andre behandlinger (f.eks kiropraktor, fysioterapi, briller og meget andet).
Du kan tjekke det ud her
Er du ikke medlem af “Danmark” får du, som alle andre med et gyldigt Sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) tilskud fra regionen.
TILMELD DIG HOS OS
Du kan tilmelde dig klinikken ved at udfylde nedenstående formular.
Vi vil så kontakte dig.
Klinikken ligger i Odder og vi har mange glade patienter fra Odder, Beder, Malling, Samsø og omegn.