SNORKESKINNE

ZZZ–ZZZZZ —- ZZZ——ZZZZ–ZZZZZZZZ——GLPZZZZ…

Kan du genkende denne lyd… eller kan din partner, måske? Snorker du? Er din dagligdag præget af træthed? Det kan skyldes søvnapnø, men ikke nødvendigvis. Vi er mange, der snorker lidt af og til. Hvis det er et problem for dig eller din partner, kan en snorkeskinne hjælpe.

VIRKER EN SNORKESKINNE?

JA! Min egen søn har tidligere snorket, så væggene blafrede. Så fik han en SomnoMed Avant snorkeskinne… og alt er godt – han snorker ikke mere. Det er faktisk hans historie, der har fået mig til at kaste mig ud i at uddanne mig til, at kunne hjælpe dig af med din snorken.

HVORDAN VIRKER EN SNORKESKINNE?

En snorkeskinne (også kaldet apnøskinne eller populært en snorkebøjle) er indrettet til at skabe bedre luftpassage gennem svælget. En snorkeskinne virker ved, at den fører underkæben en smule frem, så man nemmere kan trække vejret. Den afhjælper både de ubevidste opvågninger om natten (kaldet apnøer) – og din snorken. Du har stadig mulighed for at åbne og lukke munden samt at tale og drikke normalt, mens du har skinnen på. Du vil få en bedre søvn og dermed en mere veloplagt dag.

En snorkeskinne specialdesignes til dig på baggrund af et tandaftryk. Skinnerne fremstilles typisk af plast (akryl), og der medfølger bånd, der skal gøre den justerbar. Snorkeskinner anvendes om natten, mens du sover, og virkningen er både hurtig og effektiv. Hvis du har svære symptomer, kan det være søvnapnø. Så vil det være klogt, at kontakte en øre/næse/halslæge for videre udredning.

HVAD ER SØVNAPNØ?

Obstruktiv søvnapnø syndrome: betegnelsen for en sygdom, der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvist sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågning.

Det antages, at 250.000 danskere lider af søvnapnø, men kun 60.000 har fået konstateret lidelsen. Ubehandlet søvnapnø kan forringe din livskvalitet betydeligt i forhold til en forstyrret søvn med op til 500 opvågninger pr. nat, men også en øget risiko for hjerte/kar-sygdomme, blodprop i hjernen, overvægt, angst og depression.

Se mere om søvnapnø her:

apnoe, tandlaege, odder, beder, malling, samsoe

snorkeboejle, tandlaege, odder, beder, malling, samsoe

snorken, tandlaege, odder, beder, malling, samsoe

snorkeskinne, somnomed, avant

Video- og billedkreditering fra
SomnoMed

KONTAKT TANDLÆGE BENTE CANTER

SKAL VI RINGE DIG OP?

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig, så hurtigt som muligt. Du er også velkommen til at ringe til os.