PORCELÆNSFACADER
Et smukt smil har stor betydning for, hvordan vi bliver opfattet af vores omgivelser. Det er alment kendt, at når vi mennesker betragter hinanden, kigger vi først og fremmest på øjnene og dernæst på tænderne.
ER DU KED AF DIT SMIL?
Er du ked af dit smil, når du ser dig selv i spejlet? Eller måske ubevidst undlader at vise dine tænder, når du smiler? Det er da synd. Men det kan vi gøre noget ved. Porcelænsfacader er måske en løsning for dig.
Hvis dine tænder er misfarvede, knækkede, skæve eller du på andre måder er utilfreds med dem, kan du ændre hele dit tandsæts æstetiske udtryk med porcelænsfacader, som er et tyndt porcelænslag, der dækker dine naturlige tænder. I mange tilfælde vil det f.eks. være muligt at lukke mellemrum mellem tænderne med facader.
Porcelænsfacader kan se ud præcis, som du har lyst til og i fællesskab finder vi frem til det udtryk, du bedst kan lide. Både når det kommer til form, farve og størrelse.
HVAD ER EN PORCELÆNSFACADE?
Porcelænsfacader er en kosmetisk behandling, som kan give dig det smil, du drømmer om. Porcelænsfacader limes på forsiden af dine fortænder. Behandlingen kan omfatte alt fra en enkelt tandfacade på en fortand eller til alle fortænder mellem hjørnetænderne i både over og undermund. Porcelænsfacader har samme brudstyrke som naturlige tænder og produceres i den form og farvenuance som dine naturlige tænder – eller efter dit ønske.
PORCELÆNSFACADER – OGSÅ KALDT VENEERS
En porcelænsfacade er en tynd skal af porcelæn, som limes på forfladen af dine fortænder. Som regel er det nødvendigt at slibe lidt (helt ned til 0,3 mm) af forsiden af dine tænder. Det sker ved første besøg, hvorefter der tages et aftryk af dine tænder. Derefter sendes aftrykket til vores dentallaboratorium sammen med en individuelle farveprøve og beskrivelse af dine ønsker. Når facaderne er færdige, limes de fast med en meget stærk lim, der kaldes plastcement.
PLASTFACADER
Før i tiden håndmodellerede vi plastfacader direkte på tanden. Det gør vi stadig, hvis det drejer sig om en enkelt tand eller to. Men nu er der kommet en ny slags plast, som er flydende, og giver helt nye muligheder for at ændre hele dit smil.
Teknikken går ud på, at der tages aftryk af dine tænder, som sendes til vores laboratorium med beskrivelser af dine ønsker. De modellerer en digital model med det færdige resultat, som du kan godkende. Dvs. at du kan se det færdige resultat og evt. komme med rettelser, FØR behandlingen overhovedet går i gang. Efter godkendelse med evt. rettelser laves en gennemsigtig skinne med små huller i. Skinnen afspejler det færdige resultat og kan placeres på tænderne, hvorefter vi, gennem hullerne i skinnen, indfører den flydende plast – efter klargøring af tænderne til “limningen”.
Plastfacader kræver ikke, at der slibes noget af dine tænder. Derfor er det en ekstrem skånsom og ikke invasiv behandling. Plasten limes blot uden på din emalje.
Vi er blevet så begejstret for denne nye teknik og bruger den jævnligt i stedet for porcelænsfacader. Den er mere vævsvenlig og væsentligt billigere.
HVAD KOSTER PORCELÆNSFACADER OG PLASTFACADER?
Porcelænsfacader er over dobbelt så dyre som plastfacader. Det skyldes til dels materialepris, men også de mange delprocesser og folk, der er involveret i fremstillingen af porcelænsfacader.
Disse populære kosmetiske behandlinger kaldes også for “smile makeover” eller “smile design”.
Facader kan laves både som porcelænsfacader og plastfacader, og hvilken der passer til dig, finder vi ud af sammen. Du kan måske også nøjes med en tandblegning?
Om dit ønske om forandring til et smukt smil kan laves med porcelæn eller plast, kan vi oplyse dig om, hvis vi ser dig.
Ring til os på 86 54 50 50
Vores klinik er centralt placeret ved Torvet i Odder. Vi hjælper folk langvejs fra, selvfølgelig mest fra Odder, Malling, Beder, Samsø og omegn.