TANDBLEGNING – FORKÆL DIG SELV
ET HVIDT SMIL
Vi tilbyder at lysne dine tænder med tandblegning. En tandblegning kan flytte dig op til hele 10 niveauer på farveskalaen – væk fra de gullige eller mørke nuancer til hvidere tænder. Det betyder, at du bliver gladere for dig selv og dit smil. Hvide tænder opfattes som et yngre, mere friskt og gladere udseende.
Vi garanterer, at du vil se tydelige resultater efter behandlingen.
Hvis du synes, at tandblegning er dyrt, så prøv bare at tænke på, hvad du bruger på tøj, frisør eller make-up. I det lys er en tandblegning en særdeles overkommelig genvej til velvære.
Vi har, her på klinikken i Odder valgt, kun at foretage tandblegning med specielt fremstillede skinner og en medfølgende gel til hjemmeblegning, da vi har erfaret, at det er den metode, der holder længst i forhold til andre metoder.
HVORFOR BLIVER TÆNDER GULE ELLER MISFARVES?
Misfarvning af tænderne kan ske ved indtag af kaffe, te, rødvin, farvede krydderier, cigaretter mm. Det kan som regel fjernes ved en almindelig tandrensning.
Men tændernes farve ændres også som en naturlig del af det, at blive ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varme farve skinner igennem, samtidig med, at tandens nerve “kalker til” og dermed giver den en mere “mæt” farve, som fremstår mere og mere gullig eller grålig med årene.
Misfarvning kan også forekomme, hvis emaljen ætses væk i forbindelse med et stort forbrug af læskedrikke eller frugt. Tænderne kan ligeledes se misfarvede ud, hvis de har store gamle misfarvede fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken, – her hjælper blegning altså ikke.
HVORDAN FOREGÅR EN TANDBLEGNING?
Vi har her på klinikken valgt, kun at foretage tandblegning med specielt fremstillede skinner med gel til hjemmeblegning, da vi har erfaret, at det holder længere.
Skinnerne fremstilles ud fra et aftryk af dine tænder, så de passer lige præcist til dig. Sammen med de præcist passende skinner får du blegegel, som du skal placere i skinnerne.
Tandblegemidlet indeholder brintoverilte (en aktiv blegende bestanddel, som du sikkert kender fra hårblegning), der gennemtrænger din emalje og når ind til de misfarvede molekyler.
Oxygenmolekyler fra blegemidlet reagerer med de misfarvede molekyler i tænderne og bryder de bånd, der holder dem sammen. Oxygenmolekylerne spreder sig ud og bleger således hele tanden. Resultatet er et lysere, hvidere smil.
BLEGNING AF TÆNDER HJEMME
En hjemmeblegning tager oftest 2-3 uger, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i 1-2 timer om dagen eller hele natten. Det er vigtigt at følge vores vejledning nøje.
Hvis du har fyldninger i de tænder, der bleges, kan det blive nødvendigt at skifte dem, så de igen passer i farven til dine naturlige tænder.
Man bør aldrig blege tænder hjemme, uden først at have talt med en tandlæge. Tandblegning er ikke skadeligt eller farligt, hvis du får det gjort professionelt.
HVOR LANG TID HOLDER EN TANDBLEGNING?
En tandblegning holder i mange år, og kan gentages efter nogle år med vores valg af metode med blegeskinner. Dermed kan du “skrue tiden tilbage” for din tandfarve. Du har jo skinnerne og skal blot købe mere blegegel. Tandblegning er ikke skadeligt eller farligt, hvis du får det gjort professionelt. Har du porcelænskroner eller plastfyldninger kan det blive nødvendigt at skifte dem, så de passer i farven.
ER TANDBLEGNING FARLIGT?
Vi oplever, at folk kan være skeptiske, men sandheden er, at tandblegning ikke er skadeligt for tænderne. Tandblegning fungerer ved, at brintoverilte nedbryder de farvede molekyler, som ældning, kaffe, te, rygning, rødvin m.m. efterlader i tænderne. Det er altså ikke selve emaljen, der forandres, men de farvede molekyler, der sidder inde i emaljen.
Teknologien er udviklet af professionelle, og skal håndteres af professionelle. Få din tandblegning hos os, så kan du være sikker på, at det ikke skader og at du får et godt resultat.
Tandblegning er ikke skadeligt eller farligt, hvis du får det gjort professionelt.
TANDBLEGNING – PRODUKTER
Ønsket om et hvidere smil, har desværre også fået nogle negative sider med udvikling af dårlige produkter, som bla. sælges i visse butikker og på nettet.
DET fraråder vi på det kraftigste! Produkterne skader mere, end de gavner! Undersøgelser har vist, at det i bedste fald ikke virker – dermed penge ud af vinduet. I værste fald kan det skade dine tænder og tandkød. Produkterne er oftest ikke sundhedsgodkendt … nogle produkter indeholder et produkt til blegning af papir.
Her på klinikken foretager vi blegning med godkendte produkter – og har dig under opsyn hele vejen. Der findes flere måder, men vi har valgt den mest effektive og sikre – og vi har tilfredse kunder, der er glade for deres hvidere smil.
VIL DU VIDE MERE OM TANDBLEGNING?
Ring til os i dag på 86 54 50 50 og bestil en tid.
Vi hører til i Odder, vi hjælper patienter langvejsfra, – selvfølgelig mest fra Beder, Malling, Samsø og omegn.