TANDKRONER – ET STÆRKT VALG TIL DIN FREMTIDIGE TANDFUNKTION

Idag kan vi komme langt med plastbehandling, men der er dog grænser for, hvad vi kan, hvis du vil være sikker på, at bevare din tand og have et funktionsdygtigt bid resten af livet. Det vil vi gerne hjælpe dig med.

RISIKOTÆNDER

Mange går desværre rundt med tænder, der er i risiko for at knække. Hvis du har en tand, som er så defekt eller repareret, at det ikke længere er muligt eller forsvarligt at reparere den med plast, så er det nødvendigt at lave en tandkrone. Tænder bliver f.eks. alvorligt svækket efter en rodbehandling, eller hvis du har store fyldninger. En rodbehandlet tand bliver sprød og glasagtig og knækker derfor nemmere. For at bevare disse tænder og tyggefunktion på sigt, må tanden oftest have en tandkrone.

Et forsøg på at fylde en meget beskadiget tand med en meget stor fyldning er ofte en lappeløsning, hvilket som regel senere resulterer i en knækket eller flækket tand, som mistes. Derfor anbefaler vi en tandkrone, når det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning.

Det drejer sig oftest om kindtænder, som på et tidspunkt enten knækker eller flækker. Hvis du ikke får en tandkrone på i tide, – ja, så mistes tanden.

En krone virker som et “tøndebånd” om tanden og gør den stærk.

FÅ SKIFTET DINE SØLVFYLDNINGER TIL PLAST

Vi anbefaler altid udskiftning af dine gamle sølvfyldninger til plast.

Vi ser dagligt tænder, der kunne have været reddet, hvis blot en lille sølvfyldning var blevet erstattet af plast i tide. Men nu er den så knækket/flækket og mistes. ØV, ikke?

Sølvfyldninger er jo ikke sølv! Det er en amalgamfyldning, hvilket er et blandingsprodukt. Og det siger lidt sig selv: putter man et uægte metal produkt ind i et fugtigt miljø (munden) – så dannes der korrosionsprodukter. Disse gør, at fyldningen “udvider sig”, idet det lægger sig mellem tand og fyldning. En tand kan ikke modstå dette pres. Den får revner og dermed øget risiko for at knække eller flække. Tænder kan ikke udvide sig, så derfor ser vi så godt som altid, små eller større revner i tænder med sølvfyldninger.

Disse revner kan sammenlignes med en sætningsrevne i dit hus – gøres der ikke noget, bliver revnen ved at løbe – og ingen ved hvorhen!

Vi kan ikke fjerne revnerne, men plast “limer” tanden sammen – gør den stærkere og dermed mindskes risikoen for, at den skal knække. Men, hvis der er mere fyldning end tand, betegnes tanden som en “risikotand” og bør have en tandkrone.

Tal med os. Vi ved, hvordan vi kan bevare dine tænder sunde og smukke.

HVAD ER EN TANDKRONE?

En krone er en ny “skal” eller “kappe”, som dækker og forstærker tanden, dermed holder den sammen på tanden som “et tøndebånd”, som gør tanden mere holdbar og sikrer, at den ikke knækker og derved mistes.

Har du en rodbehandlet tand, er den svækket. Og hvis det er en kindtand, kræver den oftest en krone for, at du på sigt kan være sikker på at bevare den. Er tanden knækket eller på anden måde så skadet eller slidt, at det ikke er muligt at udbedre ved hjælp af en fyldning, kan tanden reddes med en tandkrone på.

Før i tiden var guldkroner den eneste mulighed, men i dag er keramiske kroner meget stærke, fremstillet af topmoderne materialer og har et fuldstændigt naturligt udseende. Guldkroner laver vi også, de er dog blevet kostbare at fremstille. Mange fravælger guldkronen grundet materialets udseende og guldprisernes himmelflugt. De er dog stadig det ubestridte bedste valg.

Vi laver, både af politiske og kvalitetsmæssige årsager, helst dansk fremstillede kroner, men kan dog tilbyde udenlandsk fremstillede kroner, som et lidt billigere alternativ til de danske høj-kvalitetskroner.

Vi hjælper folk langvejs fra, men selvfølgelig mest fra Odder, Malling, Beder, Samsø og omegn.

tandlaege, bente canter, kroner, facader
 
tandlaege, bente canter, kroner, facader
 
 
Kontakt os

Telefonnummer & telefontider

Bestil tid

Udfyld kontaktformular her

Find vej

Find adresse og kort

KONTAKT TANDLÆGE BENTE CANTER

SKAL VI RINGE DIG OP?

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig, så hurtigt som muligt. Du er også velkommen til at ringe til os.